Søg



Søg
« Tilbage til oversigt

Barnabati afholder seminar om mobning

Med Steen Hildebrandt, Helle Rabøl Hansen og Erika Anne Hayfield.
Vi vil stille skarpt på antimobning, og spørge hvor langt vi er. Stille spørgsmål om empati og empatiske fællesskaber er selvfølger og tale om småsamfund, som ramme om børn og unges opvækst, socialt liv og identitetsdannelse.

Barnabati inviterer Steen Hildebrandt, relationsekspert, Helle Rabøl Hansen, forsker i mobning” og Erika Anne Hayfield, professor og sagkyndig i færøske anliggender, til et formiddagsseminar om mobning.

Efter oplæggene byder Barnabati på hjemmelavet, færøsk og økologisk rabarbersaft. Imens I drikker saftevand, er der mulighed for at kigge igennem det færøske forebyggende materiale mod mobning, som Barnabati har udviklet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnet. Projektet bærer titlen ”Betri vinir – Fri for Mobberi”.

Barnabati arbejder med mange projekter, f.eks. børne- og ungdomsrådgivningen, forebyggelse af mobning og forebyggelse af børnefattigdom på Færøerne.

Steen Hildebrandt, professor i ledelse og organisationsteori. (oplægget er på dansk)
Vigtigheden af fællesskaber
Vi har brug for empatiske fællesskaber – både nu og i fremtiden – og nogen skal tage ansvaret for at skabe dem. Professor i ledelse og organisationsteori, Steen Hildebrandt, ser nærmere på, hvorfor empati er så vigtig, og hvilke muligheder både ledelse, fagfolk og voksne generelt, har for at understøtte udviklingen af dem, i arbejdet med det vigtigste, vi har – nemlig børnene.

Steen Hildebrandt er ph.d., professor emeritus fra Århus Universitet og adjungeret professor CBS, Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Han er medlem af bestyrelser for erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, forfatter til en række bøger og artikler om ledelse, organisation og samfundsforhold, og desuden en meget benyttet foredragsholder om disse emner. Steen Hildebrandt er bl.a. medforfatter til bøgerne 'Empati – det, der holder verden sammen' og 'Børnene er det vigtigste – fremtiden, skolen og barnet'.

Helle Rabøl Hansen, ph.d. og mobbeforsker. (oplægget er på dansk)
Antimobning - hvor langt er vi?
Hvordan forklarer vi som voksne et fænomen, der ikke kan forsvares? Hvordan rummer vi alle de ubehageligheder, der er involveret, når børn kæmper for deres sociale overlevelse? Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen ser tilbage på de sidste 20 år med et fællesskabssyn på mobning og giver os samtidig forståelse for, hvordan vi som fagvoksne, i vores håndtering af mobning, først og fremmest forbliver på barnets side.

Helle Rabøl Hansen er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1998 og har siden beskæftiget sig med mobning som fagområde. Først som juridisk fuldmægtig i Børnerådet og senere som sekretariatsmedarbejder i Børns Vilkår. I 2005 var hun medstifter af praksisnetværket AMOK, AntiMObbeKonsulenterne. Helle fik sin ph.d. i 2011 med afhandlingen: "Lærerliv og elevmobning", og hun har stået bag eller bidraget til flere bøger om mobning, bl.a. 'Mobningens ABC: en fagbog om mobning' (2016), 'Parentesmetoden: tænkestrategier mod mobning' (2015) og 'Grundbog om mobning' (2005). 

Erika Anne Hayfield, ph.d. og forsker i det færøske småsamfund og børnementalitet.
(oplægget er på færøsk)
På Færøerne bor vi i et samfund, hvor alle kender alle og relationerne er tætte. Disse tætte relationer påvirker livet i hjemmet, i skolen og på arbejdet. Med udgangspunkt i vores lille øsamfund vil Erika Anne Hayfield diskutere småsamfund som ramme for børn og unges opvækst, sociale liv og identitetsdannelse – foruden hvilken påvirkning småsamfund kan have på hvordan unge navigerer og tænker om fremtiden.

Erika Anne Hayfield er ph.d., lektor og uddannelsesleder ved Færøernes Universitet. Erika forsker i fraflytning af unge mennesker, tilflytning af udlændinge, og indenfor områderne køn og børnekultur. Udover hendes forskning, har hun erfaring i erhvervslivet og i offentlig administration, og har ledet store projekter, som f.eks. helhedsplanen for fraflytning og befolkningsvækst på Færøerne. Erika er også aktiv i forskellige bestyrelser og deltager i mange internationale samarbejder.

Pris

350,00 DKK

Hvor og hvornår

Dato

24. april 2018, tirsdag

Klokken

09:30

Hvor

Norðurlandahúsið

Adresse

Norðari Ringvegur

Postkode

100

By

Tórshavn

Arrangør

Navn

Norðurlandahúsið

Telefon

351351

E-mail

nlh@nlh.fo

Hjemmeside

Del Event

Kort