Kunning.fo

Søg



Søg
« Tilbage til oversigt

En aften om menstruation

På kvindernes internationale kampdag d. 8. marts 2018 - et samarbejde mellem Nordens Hus, Damudomi og HØRT

Menstruation, menses, månesyge, russeren. Den har mange navne og endnu flere betydninger verden over. Gennem årtusinder har menstruationen været omgærdet af mystik, frygt og tabu. Alt fra læger til reklamefolk, feminister, kunstnere, politikere og præster har haft en mening om det blod, der måned efter måned siver ud mellem benene på halvdelen af jordens befolkning.

Den 8. marts inviterer Nordens Hus, Damudomi og HØRT til en aften om menstruation i Nordens Hus. HØRT skaber rammerne for aftenen, hvor vi får delt erfaringer med og tanker om menstruation - om at have den, ikke have den, ikke have den mere, og om aldrig at få den. Fokus er på underlivets forunderlige verden - fyldt med blod, myter, skam, personlige historier og kønskamp.

OM HØRT:
HØRT er en organisation, som arbejder i krydsfeltet mellem kunst og samfund. De danner nye demokratiske fællesskaber mellem helt almindelige mennesker. Gennem personlige fortællinger styrker de dialog og mellemmenneskeligt engagement. De arbejder med borgerinddragelse gennem en teoretisk, innovativ og kunstnerisk tilgang, og bruger kunstens rum og værktøjer til at samle borgerne og sætte fokus på samtiden.

OM DAMUDOMI:
Damudomi er en organisation, der arbejder for et samfund, som kan rumme alle mennesker uanset køn, religiøse overbevisninger, race eller økonomiske udfordringer. Dette foregår ud fra et intersektionalistisk, feministisk ideal. Damudomi arrangerer begivenheder, som sætter fokus på manglende ligestilling. Socialt, politisk, mentalt og kulturelt. Emne i 2018 er kroppen.

Pris

200,00 DKK

Hvor og hvornår

Dato

8. marts 2018, torsdag

Klokken

19:30

Hvor

Norðurlandahúsið

Adresse

Norðari Ringvegur

Postkode

100

By

Tórshavn

Del Event